Du er her: Forside > Aktuelt > Viceskoleleder til Haderslev Kristne Friskole

3. marts 2010

Viceskoleleder til Haderslev Kristne Friskole

Vores nye viceskoleleder:

  • er i overensstemmelse med skolens kristne grundlag og arbejder aktivt for dette
  • er læreruddannet eller har anden relevant pædagogisk baggrund
  • indgår i tæt dialog med skoleleder
  • har evnen til at se udfordringer som en mulighed for udvikling
  • har humor og et positivt livssyn
  • har både empati og gennemslagskraft
  • er parat til at udvikle egne kompetencer
  • underviser – forskellige fagkombinationer er mulig

Vi tilbyder:

  • arbejde og indflydelse på en skole, hvor der kommer til at ske mange spændende ting i de kommende år
  • en nyoprettet stilling, hvor opgaverne fordeles endeligt i forhold til dine kompetencer og interesser
  • en spændende hverdag, hvor to dage ikke er ens
  • en stilling med gode udviklingsmuligheder

Ansættelsen sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation.

Haderslev Kristne Friskole har ca. 165 elever fordelt fra bh.kl. – 9. klasse. Skolen er en kristen skole på evangelisk-luthersk grund. På lærerværelset er en god blanding af unge og erfarne lærere.

Ansøgningen skal være skolen i hænde senest 6. april.

Ønsker du yderligere oplysninger er du velkommen til at kontakte skoleleder Finn Sørensen tlf.: 74 52 99 94, mobil: 29 26 31 86.

Du er også velkommen til at besøge os for en uformel snak, inden du søger.

Haderslev Kristne Friskole
Louisevej 7
6100 Haderslev
Tlf.: 74 52 99 94
www.haderslevkristnefriskole.dk

Haderslev Kristne Friskole ligger centralt placeret i byen tæt ved busstation. I Haderslev by bor ca. 20.000 indbyggere, og byen er dermed en af Sønderjyllands største byer. Byen ligger i et meget naturskønt område og har et righoldigt udbud af fritidstilbud til børn og voksne.

Søg:

Til forsiden…