Du er her: Forside > Undervisning > Kontakt mellem skole og hjem

Kontakt mellem skole og hjem

I det daglige er det vigtigt at have en tæt kontakt mellem skole og hjem. Mange små uoverensstemmelser eller misforståelser undgår at blive til problemer, hvis de bliver drøftet, inden de vokser sig store.

Alle elever har en kontaktbog, der benyttes ved fravær, spørgsmål eller kommentarer. Kontaktbogen skal være fast inventar i skoletasken. Når det drejer sig om sager, der bedst løses ved mundtlig kontakt, benyttes telefon eller personligt møde.

Den første skoledag hver måned er forældre velkomne til at besøge skolen og opleve en ganske almindelig skoledag. En del benytter sig af dette tilbud og får dermed en god fornemmelse af deres barns trivsel i skoledagen. Man er velkommen til at besøge skolen en anden dag, hvis det ikke kan lade sig gøre på den første skoledag i måneden.

Udover den jævnlige kontakt er der fastlagte skole-hjem-samtaler. I børnehaveklasse–3. klasse er der to samtaler om året og i 4.–9. klasse er der en samtale om året.

Søg:

Til forsiden…