Tilsynsrapport

Forældrekredsen har valgt lektor Gunnar Lundsgaard, Kongevej 59, Haderslev, til at føre tilsyn.

Tilsynsrapport 2009/2010

Når man som tilsynsførende for sjette gang skal skrive en tilsynsrapport, er det svært at undgå at føle vanens dybe hjulspor. Mon en lærer, der skal virke i 30–40 år, ikke også slås med vanens sløvende hjulspor? I den forbindelse tror jeg, at vi skylder presse og medier, folketing og regering en stor tak for den blæst, der ofte står om folkeskole og friskoler.

Således har den borgerlige regering med statsminister Lars Løkke Rasmussen i spidsen sat stor fokus på kvaliteten af den undervisning, der gives i landets skoler. Allerede i november 2009 udtalte han: »I 2020 skal danske skolebørn være i top fem internationalt – både for så vidt angår læsning, matematik og naturfag målt ved de regelmæssige, sammenlignelige Pisa-undersøgelser, og for så vidt angår engelsk målt i forhold til ikke-engelsktalende lande«

Disse fire fag har altid været fremhævet i skiftende friskoleloves krav om tilsyn. Men for hver ny lov stilles der stadig større krav til tilsynet på andre punkter. If. »Bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v., LBK nr. 705 af 03/07/2009, der afløser LBK 764 af 03/07–2006. If. § 1 og 9 gælder tilsynet nu seks punkter:

1. at elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik og engelsk står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, § 9 stk. 2.

2. at skolens samlede undervisningstilbud ud fra en helhedsvurdering står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, § 9 stk. 2.

3. at skolen har udarbejdet undervisningsplaner, som angiver delmål og slutmål, der sva-rer til slutmål og trinmål, som er fastsat for folkeskolen i Fælles Mål, § 2, stk. 2, 3 og 4.

4. at undervisningssproget er dansk, § 9 stk.2.

5. at der gives en sprogstimulering, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, § 1, stk.2.

6. at skolen forbereder til at leve i et samfund med frihed og folkestyre samt udvikler og grundlægge elevernes kendskab til og respekt for de grundlæggende friheds- og men-neskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene § 1 stk. 2.

If. Undervisningsministeriets hjemmeside 12/3–2009 kommer der nye modeller for tilsyn, således at skolen kan vælge mellem selvevalueringsmodeller eller vælge en tilsynsførende, der fra 1/8–2012 skal certificeres. Undertegnede er af forældrekredsen ved Haderslev Kristne Friskole valgt frem til 1/8, 2012, og indtil da opfylder jeg lovens krav.

Ved anmeldte tilsynsbesøg 28.04.2010 og 19.5.2010 har jeg overværet undervisning i følgen-de fag og klasser: engelsk i 3. kl., dansk i 4. kl., matematik i 5. kl., dansk i 7. kl., matematik i 8. kl., dansk i 9. kl. og engelsk i 9. kl. Ved et uanmeldt tilsynsbesøg 03.05.2010 har jeg end-videre efter eget valg overværet undervisning i natur og teknik i 1. kl., matematik i 2. kl., ma-tematik i 3. kl. og kristendomskundskab i 6. kl. Det bemærkes først, at disse tre tilsynsbesøg er dobbelt så meget som det krævede mindstemål, og at jeg har prioriteret at følge undervis-ningen i hele lektioner. Udover alm. klasserumsobservation af den givne undervisning er jeg gået i direkte dialog med eleverne for at danne mig et billede af deres faglige niveau. Derud-over har jeg spurgt lærerne til faglige problemer og intensioner samt nøje vurderet det anvendte undervisningsmateriales faglige og pædagogiske kvalitet. Endelig havde jeg efter afta-le ved det anmeldte tilsynsbesøg 28.04.2010 en længere samtale med skoleleder Finn Sørensen om skolens generelle situation og aktuelle kvalitetsudvikling, jf. § 9, stk. 6.

Lad mig først konstatere, at Haderslev Kristne Friskole har samme faglige mål som folkesko-len. Jf. tilsynsrapport 2007 har skolen valgt folkeskolens «Fælles mål» (25 faghæfter udgivet af Undervisningsministeriet fra august 2003) med supplerende mål i kristendomskundskab og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. Nu har Haderslev Kristne Friskole fra skoleåret 2009/2010 implementeret de nye «Fælles mål 2009», der formulerer de bindende mål (fagformål, slutmål og trinmål) for folkeskolen. Skolens undervisning, hvad angår faglige målsætninger, lever således op til lovens krav.

Inspireret af statsministeren disponeres rapporten i år efter fagområder, og inspireret af viden-skabsministeren og finansministeren begyndes med den hårde naturvidenskab, der er så nød-vendig for velfærdssamfundets fremtidige finansiering. Den undervisning, jeg observerede i 1. klasse, var eksemplarisk, når det gælder at give den kommende generation mod på at bedrive naturvidenskab. I stedet for korte lektioner klemt mellem andre fag var skemaet brudt op, så der var god tid et eksemplarisk natur- og teknikforløb om mælkebøtten. Den blev studeret med alle sanser og kulminerede med en feltekskursion, hvor der skulle høstes en større mængde til madlavning (sic!). Men det teoretiske grundlag var i orden. Alle elever viste stor indsigt i en plantes bestanddele og dens udviklingsstadier. Alderssvarende blev denne indsigt omfor-met i flere repræsentationsformer, jf. Ph.d.-afhandling af Jens Dolin, institutleder for Institut for Naturfagenes Didaktik ved Københavns Universitet. Og hvis en læser skulle finde emnet smalt, er der grund til at minde om, at indsigtsfulde pædagoger gang på gang har understreget af dannelseseffekten ikke er proportional med stofmængden, men at et begrænset stofvalg, som virkelig er forstået, er langt værdifuldere end halvforstået mangeviden, jf. W. Klafkis eksemplariske princip, hvor omverden åbnes for eleven på en måde, så eleven åbner sig for verden.

I matematik var repræsentationsformer og eksemplarisk undervisning på forskellig måde i spil, så enkelte hverdagsfænomener blev øjenåbnere til matematikkens større teoretiske uni-vers. 3. klasse havde stort udbytte af en opslagstavle med kvadrater og rektangler i farvet kar-ton, der med sin konkrete opsætning intuitivt sandsynliggjorde, at arealet på en terning vokser med kvadratet på sidelængden. Dette blev så understøttet og udbygget af lærebogens opgaver. I 2. klasse var det cykelfabrikken Falken, der med stelnumre gav forståelse af enere, tiere og hundreder. 5 klasse arbejdede med talteori. Timen startede med en meget vellykket færdig-hedstræning, hvor alle eleverne mestrede den lille tabel, så de både kunne gå fra faktorer til produkt samt gå fra produkt til faktorer. Da byens regimentsorkester forstyrrede gennemgan-gen af de naturlige tal og de hele tal, udsprang der en masse matematik af tallet 1945 og antal-let af stearinlys i den nærliggende kasernes vinduer til lysfesten 4.maj, før timen landede i divisionsstykker og freden kom. 8. klasse arbejdede med færdighedsregning, men også med at omsætte omverdenens tredimensionale synsindtryk til todimensionel perspektivtegning.

Pisa-rapporten og statsministerens fagområde litteracy er i fokus i danskfaget. 4. klasse udfol-dede både læsefærdighed og ret avanceret tekstforståelse i et eventyrforløb, hvor H.C. Ander-sens «Stoppenålen» blev modstillet med det moderne tingseventyr «Chili og smørret» af G.W. Borregaard. Jeg var dybt imponeret over, at klassens 22 elever kunne arbejde koncentreret i mindre grupper med at finde flertydige udtryk, hvor det konkretoperationelle går over i det abstraktoperationelle, fx «Chili fik en kølig modtagelse af de andre grøntsager i køleskabet.» Det er utroligt, hvad børn kan, når de er engagerede og udfordres i den nærmeste udviklings-zone. 7. klasse trænede grammatiske færdighed med «Ny skriftligt for syvende», men havde også gang i et forløb om 2. verdenskrig, hvortil der var indlånt 100 frilæsningsbøger. 9. klasse arbejdede koncentreret med forberedelse til folkeskolens afgangsprøve i dansk, hvor eleven med brug af ordbog skulle identificere og korrigere forskellige sproglige problemer. Eleverne viste gode og sikre stavefærdigheder, men jeg vil anbefale, at skolen massivt investerer i klas-sesæt af Retskrivningsordbogens 4. udgave, når den kommer i 2011, da Retskrivningsordbo-gen fra 1986 (1. udg.) og 1996 (2. udg.) er forældede og vil give eleverne en fejllæring. Sproget udvikler sig, Retskrivningsordbogen følger med, og det må skolen også gøre.

I engelsk var man i 9. klasse ved at repetere til afgangsprøven. Her deltog jeg i en «walk and talk» diskussion af relationerne mellem unge og deres forældre, særlig når disse ikke var enige om (tværkulturelle) kærester. Teenagerne fandt tydeligt nok emnet spændende, diskuterede engageret og med stor frimodighed danske værdier på engelsk. I 3. kl. observerede jeg et stor elevengagement i selvpræsentation og en bevægelsessang såvel som i en undervisningsvideo om vilde dyr, der blev efterfulgt af frugtsalat-lignende leg. Man fornemmer at alderssvarende meningsfyldt læringsstof i engelsk fra 3–9 kl. bærer frugt. Eleverne kommunikerer på engelsk, som om sproget ligger imellem deres modersmål og et fremmedsprog. Det er ikke så ringe endda.

Når vi er ved danske værdier, har kristendommen præget det danske samfund i 1000 år. If. Hal Koch var det således kirken, der i 1241 fik indføjet ligestilling i Jyske lov, så kvinden også skulle sige ja til ægteskabsindgåelse. Disse værdier blev tematiseret i kristendomstimen, der handlede om ægteskab ud fra Joh. 9,1–11. Her bemærkede jeg især, at eleverne kunne finde rundt i en bibel, tolke tekstens hvem, hvad, hvor og bl.a. redegøre for farisæismen og det selvretfærdige, mandschauvinistiske syn på kvinden, som Jesus gør op med.

Endelig bemærkes, at if. § 2.2 i vedtægter for «Den kristne friskole, Haderslev» vil skolen «fremme elevernes evne til at vurdere og tage stilling til de spørgsmål, de møder i livet, og opøve deres ansvarsbevidsthed over for den enkelte og helheden.» Så vidt jeg kan skønne, var det dette syn, der kom frem i læreroplægget ved morgensangen, ligesom det gennemsyrede skolehverdagen. Derfor opfylder skolen også lovens § 1 stk. 2 om «at forberede til at leve i et samfund med frihed og folkestyre samt at udvikle og grundlægge elevernes kendskab til og respekt for de grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene.»

Sammenfattende vil jeg konkludere, at Haderslev Kristne Friskole på alle måder lever op til kravene i den gældende lov.

24/5–2010
Gunnar Lundsgaard
Lektor Ribe Katedralskole, cand. mag. et master
Kongevej 59, 6100 Haderslev

Tilsynsrapport 2008/2009

Så er der atter en ny tilsynslov på vej! Høringsfristen udløb 18.02.2009, men dette tilsyn foretages efter samme lovbekendtgørelse som de to år foregående år, nemlig LBK 764 af 03/07/2006, hvoref-ter der if. § 9 skal føres tilsyn med:

1. Elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik, engelsk og historie.

2. At skolens samlede undervisningstilbud ud fra en helhedsvurdering står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.

3. At undervisningssproget er dansk.

4. At skolen i sit formål og virke forbereder eleverne til at leve i et samfund som det danske med frihed og folkestyre, respekt for friheds- og menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene.

Ved anmeldte tilsynsbesøg 31.03.2009 og 5.5.2009 har jeg overværet undervisning i følgende fag og klasser: dansk i 1. kl., dansk i 2. kl., dansk i 3. kl., historie i 4. kl., dansk i 5. kl., engelsk i 8. kl. og matematik i 9. Ved et uanmeldt tilsynsbesøg 21.04.2009 har jeg endvidere efter eget valg over-været undervisning i kristendomskundskab i 4. kl. og matematik i 6. kl., således at jeg har haft klas-serumsobservationer samt samtaler med elever og lærere i næsten alle skolens klasser. Ligeledes havde jeg efter aftale ved det anmeldte tilsynsbesøg 31.03.2009 en længere samtale med skoleleder Finn Sørensen om skolens målsætninger og aktuelle kvalitetsudvikling.

– ad 1 og 2. Når man skal vurdere en skoles faglige kvalitet i såvel de af loven nævnte nøglefag som skolens samlede undervisningstilbud ud fra en helhedsvurdering, arbejder man som tilsynsfø-rende ligesom aktionsforskeren, der kan vælge en induktiv eller deduktiv metode. Ved den indukti-ve metode arbejdes så at sige bottom-up, idet man ud konkrete iagttagelser bygger ovenpå med re-fleksioner, der ender med en almen teori om, hvad der foregår i undervisningen. Omvendt vil man med den deduktive metode arbejde top-down, og tage udgangspunkt i den almene teori for så at se, om det også går sådan til i undervisningens konkrete praksis. Jeg vil i år gå deduktivt til værks og starte med at med at beskrive skolens faglige målsætninger.

Haderslev Kristne Friskole har samme faglige mål som folkeskolen. Jf. tilsynsrapport 2007 har sko-len valgt Folkeskolens «Fælles mål» (25 faghæfter udgivet af Undervisningsministeriet fra august 2003) med supplerende mål i Kristendomskundskab og Sundheds- og seksualundervisning og fami-liekundskab. Haderslev Kristne Friskole forbereder sig derudover på fra skoleåret 2009/2010 at implementere de nye «Fælles mål 2009», der formulerer de bindende mål (fagformål, slutmål og trinmål) for folkeskolen. Disse mål vil udelukkende foreligge i elektronisk form på ministeriets hjemmeside, hvor en ny portal med de færdige faghæfter og relevante links forventes offentliggjort i slutningen af juni 2009. Jeg vil derfor konkludere, at skolens undervisning, hvad angår faglige målsætninger, fuldt ud lever op til lovens krav.

Faglige målsætninger er en nødvendig, men ikke tilstrækkelig forudsætning til at sikre kvalitet, for papir er som bekendt taknemmeligt, og websider endnu værre! Virkeligheden ligger ofte skuffende langt fra Cyberspace, når teori skal omsættes i praksis. Dette skal ikke bare ske i den daglige under-visning, men der skal også til stadighed arbejdes organisatorisk med kvalitetsudvikling på en skole. Haderslev Kristne Friskoles lærere, ledelse og bestyrelse har i skoleåret 2008/2009 haft fokus på nye elevevalueringer. Første trin var, at 3–4 lærere tog på kursus i det daværende CFU Åbenrå, nu University College Syd. Andet trin var en pædagogisk weekend for bestyrelse og medarbejdere, hvor man i grupper ud fra de nye Fælles mål formulerede udkast til evalueringsmål i fagene. Tredje trin foregår nu, hvor de samlede elevevalueringsskemaer for klasserne diskuteres og justeres. Her så jeg -versionen af det tresiders skema «Elevevaluering – 1. klasse, der specificerede trinmål i 7 fag i kategorierne: »Skal øves meget«, »Skal øves«, »Kan næsten«, »Kan«, »Kan rigtigt godt«. Jeg vurde-rer, at når Haderslev Kristne Friskole tager dette evalueringssystem i brug fra august 2009, vil sko-len ikke bare opfylder lovens mindstekrav, men også have et godt pædagogisk værktøj, der på bed-ste vis kan støtte den enkelte elevs udvikling og læring, samt skabe en god platform for samtaler med forældrene og dermed styrke skole-hjemsamarbejdet.

Og så til det induktive: Hvad sker der i klasseværelserne på Haderslev Kristne Friskole? Tre til-synsbesøg er et lille vindue, men i alle klasser har jeg set et godt læringsmiljø, hvor eleverne gen-nemgående arbejder fokuseret og koncentreret. Der var en stor variation af arbejds- og tilrettelæg-gelsesformer. Jeg nævner i flæng: Den klassiske klassesamtale i 4. klasse, der startes med lærerens spørgsmål »Hvorfor flager vi i dag den 5. maj?« Individuelt arbejde med at skrive digte i dansk i 3. klasse, hvor eleverne også havde skrevet logbog hjemme. »Mine ligninger« i matematik i 6. klasse, hvor hver elev selv skulle lave tre ligninger! Projektarbejde om Liverpool med brug af bærbar pc og Internettet i engelsk i 8. klasse. Endelig var der absolut ro og individuelt arbejde i 9. kl. med løsning af et gammelt sæt af »Folkeskolens afgangsprøve«.

Der var en god og behagelig atmosfære med disciplin på en afslappet måde, fx afleverede alle ele-ver som en naturlig ting – uden at læreren sagde noget om det – deres mobiltelefon, så den fra kl. 8.02 til skoledagens afslutning var låst ned i katederet. Da der efter et frikvarter var to elever, der var kommet på kant, tog lærere tid til at snakke tingene igennem, så de atter blev undervisningspa-rate.

Hvad angår det faglige indhold af undervisningen, bemærkede jeg ved dette femte tilsyn især dy-namik: Undervisningen udvikler og ændrer sig. Et par eksempler: 1. Efter stor diskussion blandt matematiklærerne er man ved at skifte fra det gamle Sigma-matematik-system til et nyere system, der i højere grad tilgodeser læringsstile og Howard Gardners mange intelligenser. 2. Skolen har også indkøbt et nyt lærebogssystem til historie, hvor der udover gennemillustrerede grundbøger er arbejdshæfter, lærerens bog med kopisider og supplerende materiale på Internettet. 3. I kristen-domskundskab i 4. klasse taler læreren og eleverne bl.a. om Markusevangeliet kap. 5, hvor Jesus helbreder »kvinden med blødninger«. Og alle, både piger og drenge, nævner helt naturligt og uden at fnise ordet menstruation. 4. En erfaren lærer, der har afleveret endnu en 9. klasse, begynder forfra med dansk i 1. klasse, går på kursus og vælger en helt ny metode, der bl.a. bruger børnestavning. Den fremmer elevernes skrivelyst ved at bygge på nyere sprog og hjerneforskning. Og sådan skal det være: Verden ændrer sig, og skolen må følge med!

Sammenfattende vil jeg konkludere, at Haderslev Kristne Friskole, hvad angår ovennævnte punkter 1 og 2, mere end opfylder lovens krav.

– ad 3 og 4 kan jeg svare bekræftende til, at skolen underviser på dansk og i danske værdier. Det glædede mig især at overvære de to morgensamlinger med sang efter »Den danske salmebog« og refleksioner over nogle eksistentielle temaer. Her møder eleverne dagligt en vigtig del den danske sangskat og den danske kultur, der siden 935 har bygget på kristendommen.

20. maj 2009

Gunnar Lundsgaard

Tilsynsrapport 2007/2008

Som lovet sidste år er denne tilsynsrapport kortere og mindre juridisk end for 2006/2007, men lidt jura må der til. Forældrekredsen ved Haderslev Kristne Friskole har i 2004 for fire år valgt under-tegnede til at føre tilsyn, og dette gør jeg for første gang efter samme lovbekendtgørelse som året før, nemlig LBK 764 af 03/07/2006. Jeg skal if. § 9 føre tilsyn med:

1. Elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik, engelsk og historie.

2. At skolens samlede undervisningstilbud ud fra en helhedsvurdering står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.

3. At undervisningssproget er dansk og

Ved det anmeldte tilsynsbesøg 24/04 2008 har jeg overværet undervisning i hele lektioner i følgen-de fag og klasser: dansk i 4.kl., tysk i 7. kl., dansk i 2 kl., fysik i 8. syd, engelsk i 6. kl., matematik i 8 nord. Ved et uanmeldt tilsynsbesøg 25/04/2008 har jeg efter eget valg overværet undervisning i IT i 5 kl., matematik i 9. kl., dansk i 1. kl. og dansk i 3. kl. Jeg har således haft klasserumsobservatio-ner og samtaler med elever og lærere i alle friskolens klasser. Endelig overværede jeg forberedelser til skolens forårskoncert, der med temaet »Alle tiders Astrid« bragte tekster og toner om Astrid Lindgren.

– ad 1 og 2. er det min vurdering, at Haderslev Kristne Friskoles undervisning står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, både hvad angår det samlede undervisningstilbud, og ele-vernes standpunkt i de nævnte fag. Jeg vil i år fokusere på A. Standpunkt. B. Skolekultur og C. IT-brug.

A. Lad mig igen i år gå en omvej over Jydske Vestkysten, der 11. januar 2008 s. 6 under overskrif-ten »Friskolens elever topper igen« beretter, at Haderslev Kristne Friskole ligger nummer ét blandt Haderslev kommunes 20 skoler, hvad angår karaktergennemsnittet i de ni prøver ved sommereksa-men 2007, ligesom det var tilfældet i 2006.

Efter klasserumsobservationer og samtaler med elever og lærere i alle friskolens klasser, samt sam-tale med skolens leder, er det min klare opfattelse, at det gode karaktergennemsnit ikke er en tilfæl-dighed. Skønt skolen har et bredt optag af elever, hvor elever med svage faglige, personlige og so-ciale forudsætninger ikke sorteres fra, virker klasserummet både meget trygt og effektivt. Jeg defi-nerer her kulturbegrebet i den almindelige sociologiske og pædagogiske betydning, som »de impli-citte og eksplicitte normer for kommunikation og adfærd i klassen«.

Pædagogisk er det vanskeligst at skabe en undervisningssituation med god læring i situationer om-kring timestart og større skift i undervisningsformerne. Her slog det mig, at eleverne i alle de obser-verede timer var meget hurtige til at indfinde sig, omstille sig og blive læringsparate. Dette mulig-gør ikke bare kvantitativt meget reel undervisning pr. lektion, men også kvalitative muligheder for stor variation. Fx tog det overraskende kort tid for flere af skolens klasser at hente et sæt bærbare pc’er i stueetagen og logge sig på skolens net.

B. Da jeg senere drøftede dette forhold med skolen leder, der går på pension 31.07.2008, fortalte han, at den kommende skoleleder, der er lærer på skolen, i en diplomuddannelse i ledelse havde lavet en række »GAB-analyser«, der fokuserer på afstanden mellem henh. lærernes og bestyrelsens mål og de realiserede mål. Disse var lagt frem og diskuteret i lærerkollegiet. For mig at se ligger det frugtbare i sådanne analyser ikke så meget i konkrete tal og resultater, men i at lærere og ledelse sammen kan forholde sig til både idealer og realiteter. Det er vigtigt både for skolen som helhed og for den enkelte lærer at opstille visioner og mål for til stadighed at udfordres til yde sit bedste. Men det er også vigtigt ærligt at kunne konfrontere realiteterne. Ellers kan man ikke holde benene jor-den, hvor problemerne lever og skal løses.

Træerne gror ikke ind i himlen, heller ikke på Haderslev Kristne Friskole, men jeg tror, at der her-sker en sund og positiv skolekultur, der er befordrende for elevernes trivsel og læring.

C. Som nævnt så jeg i flere timer bærbare pc’er i brug. Det lod til at være naturligt for eleverne at inddrage og anvende IT i undervisningen. Jeg overværede også en specifik IT-time i 5. kl., hvor skolen ligesom i 4. kl. har skemalagt IT, idet man følger Undervisningsristeriets projekt »IT i folke-skolen«, hvad angår mål, midler og materialer. Programmellet var bl.a. Microsoft Office-pakke 2003, som eleverne brugte til at lave PowerPoint.

– ad 3 og 4 kan jeg svare bekræftende til, at skolen underviser på dansk og i danske værdier. Det glædede mig især at overvære to morgensange, hvor man både aktiverede den danske sangskat, og ud for et kristent livssyn med respekt for hin enkelte talte ord til eftertanke. Jeg mener, at dette kan være en af vejene til at styrke eleverne selvværd, empati og respekt for andre.

30. april 2008

Lektor Gunnar Lundsgaard
Kongevej 59, 6100 Haderslev

Tilsynsrapport 2006/2007

Den seneste tilsynsrapport kan hentes her: Tilsynsrapport-2007.pdf

Tilsynsrapport 2005/2006

På andet år er jeg forældrevalgt tilsynsførende ved Haderslev Kristne Friskole, skolekode 515018, men det er første år med tilsyn efter LBK nr. 665 af 27/06 2005, hvori jeg vil fremhæve følgende:

1. Skolen skal efter sit formål og i hele sit virke forberede eleverne til at leve i et samfund med frihed
og folkestyre, samt udvikle og styrke respekt for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder,
herunder ligestilling mellem kønnene.

2. Skolens samlede undervisningstilbud skal ud fra en helhedsvurdering stå mål med, hvad der
kræves i folkeskolen.

3. Undervisningen i dansk, regning/matematik og engelsk skal stå mål med, hvad der al-mindeligvis
kræves i folkeskolen
4. Undervisningssproget skal være dansk.

Jeg har aflagt anmeldt, henh. uanmeldt besøg 29/05 2006 og 30/05 2006, hvor jeg efter eget valg overværede undervisning i hele lektioner og talte med lærerne om undervisningen i følgende fag og klasser: dansk i 1.kl., matematik og engelsk i 4. kl., matematik i 5. kl., dansk i 6. kl., engelsk og dansk i 7 kl. samt dansk i 8. kl. Herudover havde jeg en times samtale med skoleleder Knud Erik Hansen om bl.a. PISA-2003, lærernes efteruddannelse og midler til anskaffelse af læremid-ler, herunder både lærerbøger og pc’er.

– ad 1. Det er mit indtryk, at skolens elevsammensætning afspejler samfundet som helhed, idet skolen vil give gode lærings- og udviklingsmuligheder til både fagligt og socialt svage såvel som fagligt og socialt stærke elever. Det er også mit indtryk, at en veluddannet og erfaren lærerstab og ledelse magter denne opgave. Skolekulturen virker tryg og positiv. Eleverne opdrages til em-pati og respekt for forskellighed, hvilket harmonerer godt med skolens kristne værdigrundlag. Lærerne lægger vægt på at snakke om og løse de problemer, der opstår, og eleverne virker gene-relt glade for at gå i skole.

– ad. 2 og 3. Det er mit klare indtryk, at skolens samlede undervisningstilbud står mål med, hvad der kræves i folkeskolen, og at elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik og engelsk er tilfredsstillende. Skolens lærerplaner følger folkeskolens, undtagen i kristendom, hvor timetallet er dobbelt så stort som i folkeskolen. Lærerne er veluddannede og godt efteruddannede, engage-rede og velforberedte. Der gives lektier for, og lærerne tjekker, om lektierne er lavet, så læ-ringsmålene nås. Den enkelte undervisningstime varieres med forskellige arbejdsformer, og der arbejdes med undervisningsdifferentiering, så den enkelte elev får udfordringer i den nærmeste udviklingszone. Der gives støtteundervisning til svage elever både i og uden for klassen. Under-visningsstoffet virker up to date og lader til at interessere eleverne. Der anvendes nye og tidssva-rende lærebogssystemer samt edb fra 3. kl.

– ad 4. Undervisningssproget ved skolebesøget var dansk, undtagen i engelsktimerne, hvor jeg oplevede, at en urolig elev, der timen før havde forstyrret undervisningen i matematik, nu for-styrrede undervisningen i engelsk på engelsk! Det er vist mere end godkendt.

Jeg vil konkludere, at Haderslev Kristne Friskole på alle måder lever op til lovens krav.

Haderslev, den 30. maj 2006
Gunnar Lundsgaard
Lektor ved Ribe Katedralskole og
master i gymnasiepædagogik

Tilsynsrapport 2004/2005

Ifølge Lov om friskoler og private grundskoler m.v. af 05.07.2004 skal en forældrevalgt tilsynsførende mindst en hel skoledag besøge skolen for at føre tilsyn med:

1. at skolens samlede undervisningstilbud ud fra en helhedsvurdering står mål med, hvad der
almindeligvis kræves i folkeskolen,
2. at elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik og engelsk er tilfredsstillende og
3. at undervisningssproget er dansk.

Undertegnede har besøgt Haderslev Kristne Friskole onsdag 11. maj 2005 fra kl. 8 til 15.30, hvor jeg efter eget valg har fulgt undervisningen i matematik i 4. og 8. kl., dansk i 1. og 9. kl., engelsk i 3. kl. samt fysik i 7. kl. Herudover har jeg haft samtaler med lærere og skoleleder om undervisningens mål og midler, samt om skolen som en organisation under stadig udvikling i mødet med samfundets skiftende krav.

– ad 1 Min helhedsvurdering af skolen er, at den tilbyder et trygt og godt læringsmiljø med en faglig solid og pædagogisk veltilrettelagt undervisning. Elevgruppen synes lige så forskelligartet som på en almindelig folkeskole, men ved forskellige former for undervisningsdifferentiering gøres en stor indsats for at møde den enkelte elev, hvor eleven står, så udbyttet bliver bedst muligt. Ligeledes gøres der en målrettet indsats for at holde god disciplin og at skabe en positiv klasserumskultur.

Som organisation virker skolen veladministreret med passende midler til fornyelse af lærebøger.

– ad 2. Hvad angår fagene dansk, regning/matematik og engelsk bruges pædagogisk gennemtænkte og varierede arbejdsformer, der både sigter på motivation, udfordring og forståelse, såvel som en god gammeldags færdighedstræning, der får eleverne til at huske, hvad de har lært.

– ad 3. Undervisningssproget er gennemført dansk, og jeg vil særligt bemærke, at skolen har en daglig morgensang, hvor man til fulde indfrier Modersmålsselskabets netop i dag fremsatte forslag om, at eleverne skal lære de almindeligste danske kernesange og -salmer.

Som forældrevalgt tilsynsførende vil jeg konkludere, at skolen ikke bare indfrier lovens mindstekrav, men både fagligt, pædagogisk og værdimæssigt er en særdeles god og velfungerende skole.

Haderslev, den 11. maj 2005
Gunnar Lundsgaard
Lektor ved Ribe Katedralskole
Master i gymnasiepædagogik